Begravelse eller bisættelse, når man ikke er med...

Begravelse eller bisættelse, når man ikke er medlem af folkekirken

Når man ikke er medlem folkekirken, er det vigtigt at være opmærksom på, at man som udgangspunkt ikke kan blive begravet eller bisat fra en kirke. På samme måde kan man heller ikke få en præst til at bistå under ceremonien.

I et sådan tilfælde har man mulighed for at blive begravet eller bisat fra et kapel, som i stedet kan danne ramme om ceremonien. Det kaldes en borgerlig begravelse.

Der er ingen særlige regler for, hvor man må afholde ceremonien for den afdøde. Man kan også vælge at holde den privat, ved vandet eller i et forsamlingshus. Det eneste krav er, at ceremonien er sømmelig, samt at man ikke forstyrrer den offentlige ro og orden.

Der er på samme måde heller ikke et krav om, at der skal forestå en ceremoni. Man kan også sagtens vælge udelukkende at afholde en urnenedsættelseceremoni ved gravstedet, at sige sit farvel på hospitalet eller ære afdøde efterfølgende til gravøl. Ligeledes kan man søge om en askespredning, hvor afdødes aske spredes over havet og holde ceremonien i den forbindelse. Det er i øvrigt noget som flere og flere vælger.

Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, så ønsker man at lave sit eget begravelsesritual, er der ikke nogen, der siger at det ikke kan være ligeså smukt og personligt. Det kan endda være et krav fra afdødes side, at der ikke skal være nogen højtidelighed, og i den situation har man altid pligt til efterkomme og respektere afdødes eget ønske. Det samme gælder selvfølgelig i den omvendte situation. Derfor skal man altid sørge for at undersøge, om afdøde havde udformet en sidste vilje eller på anden måde givet udtryk for et ønske i den retning.

Kan man blive nedsat på kirkegården, når man ikke er medlem af folkekirken?

Der er ingen grund til bekymring, når det kommer til at kunne blive begravet på kirkegården, for selvom man ikke er medlem af folkekirken, kan alle blive begravet på de danske kirkegårde. Hver kirkegård har dog deres egne kirkegårdsvedtægter, hvor bl.a. takster for, hvad det koster at få brugsret til et gravsted fremgår. Her er prisen i mange tilfælde påvirket af, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Man skal derfor lige være opmærksom på, at det kan blive dyrere at blive begravet på kirkegården, hvis man ikke medlem af folkekirken. Det kan derfor være en god idé at kontakte kirkegården for at høre nærmere om de pågældende takster. En anden faktor som desuden kan påvirke prisen på brugsretten, kan være om afdøde boede i den pågældende kommune, hvor kirkegården ligger.

Læs mere om valg af gravsted her:

https://www.begravelsesguiden.dk/guide/valg-af-gravsted

Ønsker I inderligt en præst eller kirkelig ceremoni?

Det kan i nogle tilfælde være muligt at få lov at afholde højtideligheden i kirken eller få en præst til at bistå under begravelsen, på trods af, at afdøde ikke var medlem af den danske folkekirke. Når disse undtagelser sker, er det fordi, præsten som udgangspunkt skal hjælpe og lytte til de efterladte, hvis de oplyser at afdøde var troende, og har meldt sig ud af folkekirken af økonomiske årsager eller deslige. Det er dog ikke relevant, hvis det udelukkende drejer sig om de efterladtes behov og ønske om at få lov at sige et sidste farvel til afdøde i kirken, da det kan stride mod afdødes holdning og ønske.

Sådan finder du ud af, om afdøde var medlem af folkekirken

Medlemmer af folkekirken fremgår af kirkebøgerne og CPR-registret. Du kan kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i afdødes bopælssogn for at få oplyst, om afdøde var medlem af folkekirken. Hvis du ikke er helt sikker på, hvilket sogn afdøde tilhører, kan du gå ind på www.sogn.dk og slå afdødes sogn op.

Læs mere om planlægningen af begravelseshandlingen her:

https://www.begravelsesguiden.dk/guide/begravelseshandlingen

Ring og få anbefalet en godkendt bedemand

Phone71 71 11 00
Spinner
Bedømmelse

Læs vores 1.400+ flotte anmeldelser på Trustpilot