Guide til begravelsen

Ønsket med denne guide er at hjælpe med at give dig et indblik i de opgaver, som skal håndteres i forbindelse med et dødsfald og en begravelse. Det er herefter op til dig, hvordan du ønsker opgaverne udført.

Benyt vores guide til at få et hurtigt overblik over de opgaver som altid skal udføres. Herefter kan du følge guiden trin for trin i takt med at de enkelte opgaver udføres.

Husk, at der ikke er noget krav om, at du skal bruge en bedemand. Du kan selv udføre opgaverne, selvom det i mange tilfælde er nemmere at bruge en bedemand. Mange bedemænd tilbyder også at udføre enkelte delopgaver som for eksempel afhentning af afdøde og salg af kiste eller urne.

Bedemanden hjælper med

• Indhentelse/fremskaffelse af personlige attester
• Anmeldelse til begravelsesmyndighed (dødsanmeldelse)
• Planlægning af begravelseshandlingen, herunder indrykning af dødsannoncer.
• Bestilling af kiste, urne, blomster mv.
• Evt. bestilling af kaffebord mv.
• Evt. aftale med kirkegård, stenhugger mv.

Hvem hæfter for begravelsen?

Det kan være en god idé, at få et uforpligtende tilbud hos en bedemand før du bestiller. Men da der er stor forskel på bedemændene priser, anbefaler vi altid at man kontakter vores gratis rådgivning for at få hjælp til at gennemskue dem. Du skal være opmærksom på, at rekvirenten (den person der bestiller bedemanden) generelt hæfter for sager vedrørende begravelsen. Rekvirenten risikerer således, at udgifterne til begravelsen ikke bliver dækket - herunder også udgifter til bedemanden. Vores rådgivere vil kunne fortælle dig, hvad du skal være opmærksom på i netop din situation, og hvad du konkret kan gøre for at passe på dig selv om økonomien. Vores hjælp er altid gratis.

Vær særligt opmærksom når

• Boet har en nettoformue på under 48.000 kr. (boudlæg) eller
• Hvis boet erklæres konkurs (insolvent dødsbo)

1. Den første beslutning

Inden du som pårørende begynder at planlægge begravelsen er det vigtigt, at du har taget stilling til, om afdødes krop skal undersøges, og om afdødes organer skal doneres.

De første ting du skal tage stilling til

• Om afdøde skal afhentes på dødsstedet
• Om afdøde skal obduceres
• Om afdøde skal donere organer

1. Afhentning af afdøde

I mange tilfælde kører en ambulance afdøde til hospitalet, så en læge kan føre ligsyn med afdøde og udstede en dødsattest. I andre tilfælde kan der føres ligsyn på dødsstedet og der udstedes en dødsattest med det samme. I sidstnævnte tilfælde kan de pårørende komme ud for, at de selv skal sørge for transport af afdøde til lighus eller kapel (dødsboet betaler) - du kan evt. bestille rustvognskørsel hos en bedemand.

I de fleste af de tilfælde, hvor politiet har været på dødsstedet, rekvirerer de en ligvogn (politiet betaler).

Du skal være opmærksom på, at loven foreskriver, at afdøde først må anbringes i en kiste eller føres på kapel, når en læge har udstedt en dødsattest. Der er imidlertid ingen regler for, hvordan afdøde må transporteres. Dog betinger straffeloven, at behandling af lig foregår sømmeligt. Der er heller ingen krav om, at du skal bruge en bedemand, selvom det i de fleste tilfælde vil være den nemmeste løsning. Hvis du benytter en bedemand til afhentning af afdøde, kan du enten benytte egen kiste eller bestille en hos bedemanden. Såfremt kisten udelukkende benyttes til transport, er der ingen krav til kistens materialer eller størrelse. Dog er det bestemt ved lov, at afdøde skal anbringes forsvarligt således, at afdøde bl.a. skånes for ydre påvirkninger. Påtænker du også at bruge kisten til begravelse eller kremering, bør du læse Danske Krematoriers Landsforenings retningslinjer eller få vejledning hos en bedemand.

2. Obduktion

Efter dødsfaldet skal familien i nogle tilfælde tage stilling til en begæring om, at afdøde skal obduceres.

En begæring om obduktion kan foreligge fra politiet, hvis de har været eller bliver involveret i dødsfaldet. Denne obduktion betegnes "retslægelig obduktion". Som pårørende kan man modsætte sig obduktionen, og politiet skal da have rettens kendelse for at kunne få udført obduktionen. Politiet involveres ikke kun i dødsfald, hvor der kan være tale om strafbare forhold.

Andre obduktioner udføres for at hjælpe lægevidenskaben og begæres af hospitalet. Denne type obduktioner kræver afdødes skriftlige samtykke (evt. i donorkort). Samtykket fra afdøde kan være givet under forudsætning af de pårørendes accept. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger skriftligt samtykke fra afdøde, må der kun foretages lægevidenskabelig obduktion, hvis afdøde eller afdødes nærmeste ikke har udtalt sig imod det. Endeligt kan en begæring om obduktion komme fra et forsikringsselskab, hvis dødsårsagen eller dødsmåden kan have forsikringsmæssig relevans. Man har ikke som pårørende krav på, at den afdøde obduceres.

3. Organdonation

Organdonation i forbindelse med transplantation, kan kun foretages såfremt en person erklæres hjernedød. Hvis afdøde ikke har tilkendegivet, at han/hun vil donere sine organer, kan afdødes nærmeste pårørende træffe beslutning herom.

Pårørende til afdøde kan derimod ikke modsætte sig organdonation, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept.

Hvis afdøde er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver altid give samtykke til indgrebet.

2. Papirarbejdet

Nogle mennesker overlader papirarbejdet til bedemanden, mens andre vælger selv at ordne det. Problemet med at gøre det selv er dog, at man risikerer at glemme noget, og så kan det gå grueligt galt.

Hvis du vælger at lave papirarbejdet selv, anbefaler vi, at du taler med en af vores rådgivere, som kan vejlede dig i, hvordan du kommer sikkert igennem processen.

I denne sektion giver vi dig et indblik i papirarbejdet.

Helt overordnet skal du eller bedemanden

• Fremskaffe en dødsattest
• Udfylde og sende en dødsanmeldelse
• Aflevere godkendelsesattest til begravelsesmyndigheden

Nedenfor kan du læse hvordan det hele foregår. Læs også vores undersøgelse af bedemændenes pris og kvalitet: Forbrugertest af bedemænd .

Ad 1. Dødsattest

Når en person dør, skal en læge tilse afdøde og udskrive en dødsattest. Lægen sender derpå dødsattesten til Sundhedsstyrelsen, der registrerer dødsfaldet i dødsårsagsregistret. Hvis dødsfaldet sker i udlandet, er det de lokale myndigheder i det pågældende land, der udfylder en dødsattest. Du skal bruge dødsattesten, når du skal udfylde dødsanmeldelsen.

Død i udlandet, bopæl i Danmark

Er afdøde dansk statsborger, skal du kontakte den danske ambassade eller konsulatet i det pågældende land, der kan give dig råd og vejledning i forbindelse med hjemtransport af kiste eller urne.

Hvis afdøde ikke skal kremeres inden hjemtransport, skal det pågældende lands myndigheder udstede et ligpas til afdøde. Ligpasset sikrer, at de sundhedsmæssige og administrative krav til at transportere afdøde er overholdt.

Et ligpas kræves ikke ved transport af

• Aske til eller fra udlandet
• Lig inden for Danmarks Riges grænser

Hvis afdøde skal transporteres i en kiste, stilles der særlige krav til kistens udformning. Dette gælder især, hvis transporten foregår med fly.

Hvis afdøde led af en smittefarlig sygdom på dødstidspunktet, skal han eller hun i nogle tilfælde balsameres inden transporten af hensyn til evt. smittefare. Ved transport fra Danmark til udlandet skal ligpas udstedes af embedslægeinstitutionen i København af Stadslægen.

Død i Danmark, bopæl i udlandet

Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Derudover er der en række særlige forhold som de pårørende skal være opmærksomme på:

• Skal dødsboet behandles i Danmark eller udlandet?
• Skal dødsboet behandles efter dansk lovgivning eller udenlandsk lovgivning?
• Er der oprettet testamenter henholdsvis i Danmark og udlandet, og i hvilket omfang er disse gyldige?

I langt de fleste tilfælde, hvor afdøde havde bopæl i udlandet, og hvor dødsboet er af en vis størrelse, vil det være hensigtsmæssigt at kontakte en dansk dødsboadvokat, der evt. i samarbejde med en lokal dødsboadvokat kan hjælpe dig med behandlingen af dødsboet.

Ad 2. Dødsanmeldelse

På baggrund af dødsattesten skal du udfylde en dødsanmeldelse. Alle dødsfald skal anmeldes senest to hverdage efter et dødsfald. Uanset om du selv udfylder dødsanmeldelsen eller lader bedemanden om det, er det altid en god idé at tale med en af vores rådgivere, som kan vejlede dig i forhold til din situation og fortælle, hvordan du selv kan udfylde dødsanmeldelsen.

Det er altid afdødes bopælssogn, der skal have anmeldelsen tilsendt, også selvom afdøde ikke skal begraves her. Blanketten sendes således til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn som afdøde tilhørte - uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund. Find afdødes sogn her.

I anmeldelsen skal du oplyse

• Om afdøde skal begraves eller bisættes
• Om afdøde var medlem af folkekirken
• Om en præst skal medvirke ved en begravelse
• Dato og tid for begravelseshandlingen (mindehøjtidelighed)
• Hvor afdøde skal jordfæstes
• Afdødes statsborgerskab

1. Om afdøde skal begraves eller bisættes

Ved begravelse forstås en jordfæstelse af kisten, mens en bisættelse foregår ved kremering (brænding) og efterfølgende urnenedsættelse. Loven tilsiger, at afdødes ønsker skal følges i videst muligt omfang, såfremt afdøde er fyldt 15 år. Hvis ikke afdøde har tilkendegivet, om vedkommende vil begraves eller kremeres, kan de nærmeste pårørende afgøre dette.

Jordfæstelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor. Sundhedsstyrelsen finder, at de lokale begravelsesmyndigheder (kirken) kan forlænge fristen for jordfæstelse og ligbrænding fra 8 til 14 dage uden forelæggelse for embedslægerne i regionen, når de anførte forudsætninger er til stede. Ønskes udsættelse af begravelse eller ligbrænding udover 14 dage, skal anmodningen altid forelægges embedslægerne i regionen.

2. Om afdøde var medlem af folkekirken

Medlemmer af folkekirken fremgår af kirkebøgerne og CPR-registret. Du kan kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i afdødes bopælssogn for at få oplyst, om afdøde var medlem af folkekirken.

3. Om en præst skal medvirke ved en begravelse

Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen, medmindre afdøde har givet udtryk for andet. Man taler om en kirkelig begravelse, når en præst medvirker og en borgerlig begravelse, når der ikke medvirker en præst.

4. Dato, tidspunkt og sted for begravelseshandlingen (mindehøjtidelighed)

Afdøde har som udgangspunkt ret til kirkelig betjening i bopælssognet. Begravelseshandlingen kan dog foretages i et andet sogn end bopælssognet, såfremt afdøde havde særlig tilknytning til sognet. Det er sognepræsten i det pågældende sogn, der afgør, om afdøde kan få kirkelig betjening i sognet.

Dato og tid for begravelseshandlingen aftales med sognepræsten i det sogn, hvor begravelseshandlingen skal foregå. Dette gøres før du sender blanketten.

Jordfæstelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor. Sundhedsstyrelsen finder, at de lokale begravelsesmyndigheder (kirken) kan forlænge fristen for jordfæstelse og ligbrænding fra 8 til 14 dage uden forelæggelse for embedslægerne i regionen, når de anførte forudsætninger er til stede. Ønskes udsættelse af begravelse eller ligbrænding udover 14 dage, skal anmodningen altid forelægges embedslægerne i regionen.

5. Hvor afdøde skal jordfæstes

I Danmark har afdøde (uanset trosretning) ret til at blive begravet eller bisat på kirkegårde i det sogn, hvor afdøde boede. Du kan finde dit sogn ved at klikke her. Det er imidlertid muligt at begrave eller bisætte afdøde i et andet sogn end bopælssognet. Dette kan ske, hvis afdøde havde særlig tilknytning til sognet. Det er kirkegårdsbestyrelsen i det sogn, hvor begravelsen eller bisættelsen ønskes foretaget, der beslutter om der er en særlig tilknytning til sognet.

Ved uenighed mellem de efterladte om valg af gravsted, kan spørgsmålet indbringes for skifteretten.

6. Afdødes statsborgerskab

Begravelsespladser på folkekirkens kirkegårde er først og fremmest beregnet til sognets beboere. Dog kan den enkelte kirkegårdsbestyrelse godkende, at en udenlandsk statsborger bliver begravet på en kirkegård i det pågældende sogn. I de store kommuner er det ofte kommunen selv, som er kirkegårdsbestyrer, mens det i de mindre kommuner ofte er menighedsrådet. Hvis en udenlandsk statsborger skal begraves i Danmark, bør man kontakte den pågældende kirkegårds kirkegårdsbestyrelse for at høre om mulighederne for at blive begravet dér.

3. Godkendelsesattest

Når begravelsesmyndigheden (kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn afdøde tilhørte) modtager blanketten (dødsanmeldelsen), giver denne besked til folkeregistret, skifteretten og socialforvaltningen.
Når dødsanmeldelsen er registreret, bliver afdødes bankkonti, herunder fælleskonti, spærret. Der gives først adgang til disse konti, når boet er udleveret af skifteretten, og du kan fremvise en skifteretsattest (læs mere i afsnittet Skifteretten). Er du efterlevende ægtefælle, skal du derfor sørge for, at din løn, pension eller andre indtægter ikke sættes ind på en spærret konto.
Når kirkekontoret har godkendt anmeldelsen, modtager du en godkendelsesattest. Først når godkendelsesattesten er afleveret til kirkegården eller krematoriet, kan afdøde blive begravet eller brændt.

3. Begravelseshandlingen

Når du har udfyldt dødsanmeldelsen og evt. allerede modtaget godkendelsesattesten, kan du bedre planlægge indholdet i begravelseshandlingen.

Begreberne begravelseshandling, mindehøjtidelighed og ceremoni er synonymer, og bruges til at beskrive selve afviklingen af begravelsen.

Opgaverne kan udføres i forskellig rækkefølge, selvom det i mange tilfælde vil være en fordel at udføre dem i nævnte rækkefølge. Nedenfor finder du en oversigt over de opgaver, som skal udføres. Alle punkterne er uddybet og forklaret på denne side.

Oversigt over opgaver

• Aftale et møde med en præst eller ceremonileder
• Bestille kiste og/eller urne
• Fastsætte dato for kremering og urnenedsættelse
• Overflytte afdøde
• Invitere til mindehøjtidelighed og/eller mindesamvær
• Bestille blomster
• Fremskaffe ligklæder
• Skrive tale

1. Aftale et møde med en præst eller ceremonileder

Så snart der er klarhed over, om begravelsen skal foregå kirkeligt (med en præst) eller borgerligt (uden en præst), kan det være en god idé at aftale et møde med hhv. en præst eller eventuelt en ceremonileder. Mere herom i følgende afsnit

Kirkelig begravelse

Ved en kirkelig begravelse foregår begravelseshandlingen typisk fra en kirke eller et kapel. Der medvirker en præst som du har mulighed for at mødes med inden. Præsten afsætter som regel god tid til at tale med dig.

Samtalen med præsten har til formål

• At tale om, hvordan begravelseshandlingen skal foregå.
• At aftale hvilke salmer eller sange der skal synges. Hør og vælg salmer her.
• At tale om, hvad præsten skal komme ind på i sin mindetale om afdøde.
• At tale om de pårørendes tanker og følelser i forhold til dødsfaldet.

Hvis de pårørende har særlige ønsker til ceremoniens indhold, skal dette koordineres med præsten. Som udgangspunkt er alt muligt, så længe præsten kan stå inde for det.

Præsten er underlagt tavshedspligt, og er vant til at håndtere den svære situation omkring et dødsfald. Derfor kan præsten være en god samtalepartner i sorgen.

Borgerlig begravelse

Ved en borgerlig begravelses foregår begravelseshandlingen typisk fra et kapel uden medvirken af en præst, og de pårørende bestemmer derfor selv indholdet på mindehøjtideligheden.

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, og ønsker de pårørende alligevel at holde en mindehøjtidelighed, men ikke magter at arrangere den selv, kan de for ca. 3.000-3.500 kr. bestille en ceremoni hos eksempelvis Humanistisk Samfund. Arrangementet forestås af en ceremonileder, der tilnærmelsesvis fungerer som en præst. De to organisationer udfører ikke bedemandsarbejde, men kan i stedet opfattes som et alternativ til den kirkelige betjening.

Hvis du vælger at lade en ceremonileder forestå begravelseshandlingen, har du mulighed for at aftale et møde med ceremonilederen inden. Samtalen med ceremonilederen har samme formål som samtalen med præsten. Se ovenfor.

2. Bestil kiste og/eller urne

Du kan enten selv bygge eller bestille en kiste eller urne. Hvis afdøde skal bisættes, skal der både bruges en kiste og en urne. Du kan enten bestille dette hos en bedemand eller hos en ligkisteproducent. Det er ikke en særlig almindelig praksis og det er ikke nemt at finde de gode producenter. Hvis du ønsker at vide, hvor du med fordel kan bestille kiste og urne, er du velkommen til at ringe og høre os ad.

Du kan også bygge kisten og/eller urnen selv, men skal være opmærksom på, at Danske Krematoriers Landsforening stiller krav til blandt andet størrelse og materiale.

Hvis du allerede har bygget eller bestilt en kiste i forbindelse med afhentning af afdøde på dødsstedet, og opfylder denne kiste de krav som Danske Krematoriers Landsforenings stiller til kister ved begravelse og brænding, er det ikke nødvendigt at bestille endnu en kiste.

Før du går i gang med at bygge eller bestille en kiste og/eller urne, bør du læse Danske Krematoriers Landsforenings retningslinjer eller få vejledning hos en bedemand.

3. Kremering og urnenedsættelse

Hvis du bruger en bedemand, kan denne sørge for, at kisten køres på et krematorium efter begravelseshandlingen. I mange tilfælde vil denne også kunne afhente urnen. Du kan også selv køre kisten til et krematorium og afhente urnen, men husk at aftale tid og dato i forvejen.

Du vælger selv hvilket krematorium, du vil bruge. Du skal blot aflevere godkendelsesattesten til krematoriet, hvoraf det fremgår, at afdøde må kremeres. Du skal også sørge for at levere en urne til krematoriet.

Når kremeringen er færdig, modtager du et brev om, at urnen er klar til afhentning. Brevet fra krematoriet fungerer som dokumentation for, at du må afhente urnen. Det tager typisk mellem 7 og 14 dage at kremere, men du kan altid spørge din bedemand eller krematoriet om den forventede tidshorisont.

Hvis urnen skal nedsættes på en kirkegård, skal du eller bedemanden aftale en dato for urnenedsættelse med kirkekontoret.

4. Overflytte afdøde

I mange tilfælde ligger afdøde på et lighus eller et kapel i dagene mellem dødsfaldet og begravelseshandlingen. Skal afdøde for eksempel begraves ved en kirke, skal denne overflyttes hertil.

Hvis afdøde skal kremeres eller begraves et andet sted end der, hvor begravelseshandlingen foregår, skal du også sørge for transport efter begravelseshandlingen. Transporten foregår ofte i rustvogn, men intet er til hinder for, at du selv transporterer den, så længe straffeloven vedrørende sømmelighed overholdes.

5. Invitere til mindehøjtidelighed og/eller mindesamvær

I dødsanmeldelsen har du taget stilling til, hvor og hvornår begravelseshandlingen skal foregå, og du kan nu med fordel planlægge mindehøjtideligheden.

Du skal tage stilling til

• Hvem der skal inviteres og hvordan der gives besked
• Om der skal inviteres til urnenedsættelse
• Om der skal indrykkes en dødsannonce
• Om der skal arrangeres mindesamvær (kaffebord eller gravøl) efter begravelseshandlingen
• Hvor et evt. mindesamvær skal foregå
• Om der skal lejes lokaler til mindesamværet
• Om en eller flere pårørende skal holde tale under begravelsen eller mindesamværet

6. Bestille blomster

Hvis du bruger en bedemand, vil denne ofte have en oversigt over de blomster som denne kan skaffe. Hvis du ikke bruger en bedemand eller ønsker nogle andre blomster, kan du altid bestille blomster et andet sted eller plukke dem selv.

De blomster, der typisk bruges ved begravelseshandlingen er:

• Bårebuketter
• Båredekorationer
• Kranse
• Buketter til kondolence

7. Fremskaffe ligklæder

Der er ikke noget krav om, hvordan afdøde skal være påklædt ved begravelsen. Hvis du bruger en bedemand, vil denne ofte kunne tilbyde dig at købe tøj til afdøde (ligklæder). Hvis du ikke bruger en bedemand eller ønsker nogle andre ligklæder end dem bedemanden kan tilbyde, kan du vælge at bruge afdødes eget tøj.

Hvis du bruger en bedemand, kan du aflevere tøjet til bedemanden, der sørger for at påklæde afdøde inden begravelsen. Hvis ikke du bruger en bedemand, skal du selv sørge for at afdøde påklædes.

8. Skrive tale

I mange tilfælde holder en præst eller ceremonileder en mindetale om afdøde, men de pårørende kan også holde en tale. Det vil ofte tage tid at forberede sig på dette, så hvis ikke du er en rutineret tekstforfatter, kan du med fordel begynde at overveje talens indhold og form tidligt i forløbet.

4. Valg af gravsted

Som noget af det sidste inden selve begravelseshandlingen, skal du vælge et gravsted. Dette er ikke nødvendigt, hvis afdødes familie i forvejen ejer et.

Ved en begravelse (i modsætning til en bisættelse) transporteres kisten til gravstedet, når ceremonien er afsluttet. Hvis du bruger en bedemand, skal denne oplyses om adressen på henholdsvis afhentningsstedet og gravstedet.

Ved bisættelse skal afdøde transporteres til krematoriet. Hvis du bruger en bedemand skal denne oplyses om adressen. Du kan selv afhente urnen på krematoriet og nedsætte den efter aftale med kirkegårdskontoret.

Hvis du skal vælge gravsted, bør du være bevidst om

• Hvilken type gravsted, du skal bruge
• Fredningstid og vedligeholdelse
• Prisen for erhvervelse af gravsted

1. Typer af gravsteder

Det kan være en god idé at finde et gravsted, hvor nærmeste pårørende ligger begravet. Hvis afdøde havde et særligt ønske eller var nært knyttet til en bestemt kirkegård, skal dette ønske fyldestgøres.

Du kan vælge imellem flere typer gravsteder. Hvis familien ikke i forvejen har et familiegravsted, skal du i forbindelse med begravelsen have brugsret til et gravsted. For at få et gravsted, kontakter du kirkegårdskontoret, der kan vise dig, hvilke gravsteder, der er ledige. Der er ofte flere forskellige former for gravsteder, du kan vælge imellem.

De mest almindelige gravstedstyper

• Kistegravsted
• Urnegravsted
• Urnegravsted i fællesgrav
• Askefællesgrav eller de ukendtes grav
• Askespredning på åbent hav
• Urnenedsættelse på privat grund

Hver kirkegård fastsætter i deres kirkegårdsvedtægter de regler og rammer, der gælder for kirkegården. Her står fx. takster for, hvad det koster at få brugsret til et gravsted. Prisen på brugsretten kan være forskellig alt efter, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej og afhængig af, om afdøde boede i den pågældende kommune.

Kistegravsted

Et kistegravsted har normalt hæk eller stenkant omkring sig. Som udgangspunkt vil det mindst være tre kvadratmeter, og er beregnet på en enkelt kistegravplads. Kirkegårdene fastsætter den endelige størrelse i deres vedtægter.

Du kan normalt selv vælge beplantningen og gravstenen, og der kan også nedsættes urner i et kistegravsted. Du har pligt til at vedligeholde gravstedet, men kirkegården kan gøre det mod betaling.

Urnegravsted

Der gælder det samme for et urnegravsted som for et kistegravsted. Som udgangspunkt vil et urnegravsted mindst være 0,5 kvadratmeter.

Urnefællesgrav

En urnefællesgrav er kendetegnet ved, at de enkelte gravsteder ikke er afgrænset af en hæk eller lignende fra hinanden. Du får at vide, hvor urnen er nedsat.

På nogle kirkegårde får du mulighed for at lægge blomster på gravstedet. På nogle urnefællesgrave, kan det også lade sig gøre at anbringe en navneplade, hvor urnen er anbragt. Reglerne for det står i kirkegårdsvedtægterne.

Askefællesgrav eller de ukendtes grav

Askefællesgraven er derimod helt anonym. Den kaldes også for de ukendtes grav, fordi der ikke er nogen markering af, hvor den enkelte urne er nedsat.

Askespredning på åbent hav

Udover begravelse eller bisættelse på en kirkegård, kan du vælge at lade afdødes aske blive spredt over åbent hav. Dette forudsætter dog, at afdøde skriftligt har udtrykt ønske herom.

Urnenedsættelse på privat grund

For at få lov til at nedsætte urnen på privat grund, skal du skriftligt søge Stiftsøvrigheden om tilladelse, ligesom de kan oplyse om de nærmere bestemmelser.

2. Fredningstid og vedligeholdelse

Der er pligt til at holde et gravsted i pæn stand. Hvis du ikke selv vil gøre det, kan du mod betaling få kirkegårdens personale til det. Priserne kan variere fra sted til sted, men du kan få alle oplysninger om gravsteder, priser og vilkår på den enkelte kirkegård.

Brugsretten til gravstedet er også det, der normalt kaldes fredningstiden. Fredningstiden for et kistegravsted skal mindst være 20 år, hvor fredningstiden for et urnegravsted eller et gravsted på en fælles gravplads, er 10 år. Det er den tid, der skal gå, før man kan grave på samme sted igen. Det er som regel muligt at forny brugsretten, når fredningstiden udløber. Det følger af hver kirkes kirkegårdsvedtægter, hvilke lokale regler og rammer der er på området.

3. Priser for erhvervelse af gravplads

Hver kirke har ved lov udarbejdet en vedtægt, hvori taksterne for en begravelse står beskrevet. Disse varierer fra kirke til kirke, hvorfor du bør kontakte kirken for at høre om priserne.

Grundtanken er, at folkekirkens medlemmer ikke skal betale for begravelsen, da de har betalt til kirken gennem kirkeskatten. Derfor er gravpladsen i mange tilfælde gratis. Hvis der er omkostninger forbundet med køb af gravplads, medregnes disse som et passiv i boet (læs mere om dette i afsnittet Skifteretten).

Har den pårørende kun få penge, har denne uden omkostning ret til en gravplads. Hvis afdøde ikke har nogle pårørende, afholder kommunen udgiften til gravplads.

Det er kirkegårdsbestyrelsen, der modtager betaling for gravpladsen. I de store kommuner er det ofte kommunen selv, som er kirkegårdsbestyrer, mens det i de mindre kommuner ofte er menighedsrådet.