Skifteretten

Ca. 4 uger efter dødsfaldet kontakter skifteretten den person, der fremgår af begravelsespapirerne. Du vil enten blive indkaldt til et fysisk møde på skifterettens kontor eller til et telefonmøde.

Har du en advokat til at behandle dødsboet, afleverer du blot indkaldelsen til advokaten, der herefter vil påse at mødet i skifteretten bliver aflyst, idet advokaten vil sørge for, at boet bliver udleveret på skriftligt grundlag. Herved vil boet i mange tilfælde kunne udleveres hurtigere. Om du har brug for en advokat til arbejdet med dødsboet afhænger dog af, hvilket bo der er tale om (læs mere i afsnittet).

Såvel til mødet i skifteretten, som til mødet med din advokat, vil det være hensigtsmæssigt at medbringe følgende dokumenter i det omfang, du måtte være i besiddelse heraf.

Det skal skifteretten bruge

• Eventuelle testamenter oprettet af afdøde
• Adoptionspapirer
• Skilsmissepapirer
• Ægtepagter
• Navne og adresser på alle kendte arvinger/legatarer i dødsboet
• Afdødes sidste årsopgørelse, forskudsopgørelse og eventuelt årsregnskab
• Oversigt over bankkonti, bankgæld og værdipapirbeholdning, pantsætninger
• Oversigt over eventuelle kautionsforpligtelser
• Seneste ejendomsvurdering, hvis afdøde ejede en ejendom
• Sidste terminsopgørelser fra panthavere
• PBS-oversigt fra det sidste kvartal
• Registreringsattest på bil og lignende
• Forsikringspolice på hus, indbo, bil m.m.
• Oplysning om særlige ejendele, båd, campingvogn, skibsanparter, vindmølleanparter m.v.
• Oplysning om livsforsikring, kapital- og ratepension og lignende
• Bilag vedrørende begravelse

Når en person dør, efterlader vedkommende sig ofte en række værdigenstande. Det kan være et hus, en bil, en bankbog, en gæld eller andet. Alle disse værdigenstande skal opgøres og have ny ejer. Man taler om et skifte; et dødsboskifte.

Et skifte skal godkendes og udleveres af Skifteretten, der sikrer, at de rette arvinger får det som de skal have, at kreditorerne får deres, og at staten får deres i form af skatter og afgifter.

Før boet er udleveret (dvs. at man har modtaget en skifteretsattest) er det ikke muligt at råde i nogen henseende over boets midler

Hvordan kan dødsboet behandles?

Overordnet findes der 7 forskellige former at behandle et dødsbo på. Vi giver nedenfor en uddybende forklaring af hver form, så du trygt kan vælge den der passer bedst.

De 7 måder at opgøre dødsboet

1. Boudlæg
2. Ægtefælleudlæg og suppleringsarv
3. Uskiftet bo
4. Privat skifte
5. Forenklet privat skifte
6. Bobestyrerbehandling
7. Insolvent dødsbo

Det er ofte praktisk, at en af de efterladte eller en af arvingerne står for behandlingen af boet. I så fald, skal de andre arvinger give fuldmagt hertil. Du kan printe en fuldmagt på domstol.dk.

1. Boudlæg

Boudlæg anvendes ved mindre boer, det vil sige med værdier/aktiver på under 51.000 kr. (2024). Boudlæg kaldes også af mange for begravelsesudlæg, da der i boet stort set kun må være penge til at dække udgiften til begravelse.

At boet udlægges som boudlæg indebærer, at der ikke sker et egentligt skifte. Boet udleveres blot til nærmeste pårørende (efterladte). Det kan f.eks. være afdødes ægtefælle, barn eller samlever. Skifteretten vurderer, hvem der er nærmeste pårørende. Det kan også være den institution, hvor afdøde boede. Der er intet til hinder for at dødsboet udleveres til flere i forening.

Eventuelt andre arvinger i dødsboet end den/de boet udleveres til, inddrages ikke i bobehandlingen. Dette er uanset, om der er tale om tvangsarvinger dvs. en ægtefælle eller en livsarving (dvs. barn, barnebarn mv.), og uanset om afdøde havde oprettet testamente. Modtageren får således hele formuen i dødsboet, og skal ikke betale noget til andre arvinger eller dødsboets kreditorer.

Modtageren hæfter ikke for afdødes gæld, bortset fra pantegæld, men har pligt til at betale alle begravelsesomkostninger og rydde afdødes bolig. Modtager har ikke pligt til betale yderligere regninger, afmelde abonnementer m.v. Alligevel vælger mange af høflighed at afmelde telefonabonnement, forsikring osv.

Boudlæg er altså en enkel måde at skifte små dødsboer på, og reglerne om boudlæg er netop begrundet i, at det ikke synes hensigtsmæssigt med en egentlig bobehandling, hvis der er få aktiver. Der skal derfor kun laves en formueopgørelse pr. dødsfaldet men ikke udarbejdes en egentlig boopgørelse (en opgørelse over, hvad der fandtes af værdi på dødsdagen, og hvad der er sket i perioden samt en opgørelse over, hvem der modtager hvad, og hvad der skal betales i afgift.

Er du i en situation, hvor boudlæg er relevant, vil det typisk ikke være nødvendigt at kontakte en advokat.

Du kan finde diverse blanketter til brug ved boudlæg på domstol.dk.

2. Ægtefælleudlæg og suppleringsarv

Var afdøde gift og efterlader begge ægtefæller en samlet formue under kr. 870.000 (2024), kan man som efterladt ægtefælle få den samlede formue udleveret uden, at afdødes børn – både fællesbørn og særbørn – er berettiget til at modtage nogen form for arv (herunder tvangsarv).

Når formuen skal gøres op, medtages alle parrets aktiver/værdier med fradrag af eventuelle gældsforpligtelser.

I beregningen skal også medregnes de livsforsikringer og pensioner som den længstlevende ægtefælle får udbetalt i forbindelse med ægtefællens død. Den efterlevendes egne pensioner og lignende rettigheder skal derimod ikke medregnes.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som den længstlevende ægtefælle ved et ægtefælleudlæg (ligesom ved et uskiftet bo) overtager den afdøde ægtefælles gæld. Derfor er det vigtigt at undersøge gældens omfang. Dette sker ved indrykning af et såkaldt proklama i statstidende. Proklama er en meddelelse om, at pågældende er afgået ved døden og en opfordring til kreditorer om at anmelde deres krav inden 8 uger. Alle krav til dødsboer skal anmeldes via domstolenes skifteportal, som tilgås på www.minskiftesag.dk.

I en række tilfælde vil ægtefælleudlæg være et hensigtsmæssigt alternativ til et uskiftet bo. Kontakt en dødsboadvokat, hvis du er i tvivl om, hvad der er mest hensigtsmæssigt i din situation.

Du kan finde diverse blanketter til brug ved ægtefælleudlæg på domstol.dk.

3. Uskiftet bo

Efterlader afdøde sig en ægtefælle, og har boet en størrelse som gør, at reglerne om ægtefælleudlæg ikke er relevante, vil et alternativ til at skifte boet (jfr. nedenfor pkt. 4 og 5) være, at ægtefællen hensidder i uskiftet bo.
Der gælder dog en række betingelser for at kunne hensidde i uskiftet bo.

Betingelser for uskiftet bo

• Du kan som ægtefælle kun hensidde i uskiftet bo med afdødes fælleseje, altså med de ejendele afdøde efterlader sig som ikke er gjort til særeje. Eventuelt særeje uanset, om det er bestemt af tredjemand f.eks. ved testamente eller, om det er bestemt ved ægtepagt mellem ægtefællerne, skal skiftes.
• Du har som ægtefælle alene en egentlig ret til at hensidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger (jeres fælles børn). Din afdøde ægtefælles særbørn skal samtykke.
• Hertil kommer, at du ikke må være under konkurs og skal kunne opfylde dine forpligtelser efterhånden som disse forfalder (solvenskrav), ligesom du ikke må være umyndig.

Betydningen af at hensidde i uskiftet bo

Det at du som ægtefælle vælger at hensidde i uskiftet bo betyder, at du indtræder i alle afdødes rettidigheder og forpligtelser. Der sker således ikke noget egentlig skifte. Du overtager blot afdødes ”position”. Der skal således heller ikke udredes nogen arv til livsarvinger m.v.

Hvad gør man?

Hvis du ønsker at hensidde i uskiftet bo, skal du udfylde den blanket på domstol.dk, der hedder ”anmodning om hensidden i uskiftet bo”. Blanketten fremsendes til/medbringes i skifteretten sammen med en formueopgørelse og 500 kr. til betaling af retsafgift. Som ved ægtefælleudlæg, privat skifte og bobestyrerbehandling, indrykkes der også proklama i forbindelse med at hensidde i uskiftet bo.

Typisk vil der ikke være behov for advokatbistand til det praktiske i forbindelse med hensidden i uskiftet bo. Skifteretten vil hjælpe dig med at udfylde blanketterne. Derimod kan det være fornuftigt inden du vælger at hensidde i uskiftet bo at drøfte dette med en dødsboadvokat.

Du kan finde diverse blanketter til brug ved uskiftet bo på domstol.dk.

Betingelser ved uskiftet bo

• Du bliver personligt ansvarlig for alle afdøde ægtefælles gældsforpligtelser
• Du indtræder i afdødes skattemæssige stilling (det er dog ikke absolut en ulempe, det kan også være en fordel, men det må undersøges)
• Du har en begrænset rådighed over midlerne i boet. Du må ikke ”misbruge” det uskiftede bo ved for eksempel at give (uforholdsmæssigt store eller mange) gaver for midlerne.
• Du har en begrænset testationskompetence, idet du alene ved testamente kan råde over halvdelen af boet.
• Boet skal skiftes, hvis du ønsker at indgå nyt ægteskab.

4. Privat skifte

Et privat skifte betyder, at dødsboet behandles af boets arvinger uden indblanding af en, af skifteretten udpeget, bobestyrer (se herom under pkt. 5). At boet skiftes privat indebærer dog ikke, at arvinger skal behandle boet alene. Typisk sker behandlingen med bistand fra en dødsboadvokat, da en række betingelser skal være opfyldt.

De 5 betingelser ved privat skifte

1. Alle arvinger skal være enige. Ønsker blot én arving, at boet behandles af en bobestyrer, er det ikke muligt at skifte privat. Dette indebærer således også, at der skal være enighed blandt boets arvinger om, hvad der skal ske i boet - hvem der skal have udlagt hvad, hvordan boets aktiver skal sælges etc. Der er dog ikke noget til hinder for at få boet udleveret til privat skifte, og hvis det på et tidspunkt i forløbet viser sig, at der ikke kan opnås enighed, kan man blot anmode om, at boet overgår til bobestyrerbehandling.
2. Arvingerne skal i forbindelse med udleveringen af boet til privat skifte erklære, at boets aktiver antages for at være tilstrækkelige til at dække boets passiver/gældsforpligtelser. Hvis det senere i forløbet viser sig, at aktiverne ikke rækker til at dække passiverne, leverer arvingerne boet tilbage til skifteretten og herefter behandles boet ved en bobestyrer i stedet for det private skifte. Er boet som udgangspunkt insolvent, skal det behandles af en autoriseret bobestyrer.
3. Mindst en af boets arvinger skal kunne optræde under skiftet uden at være repræsenteret ved værge/skifteværge samt være solvent. Der skal i forbindelse med boets udlevering til privat skifte underskrives en såkaldt solvenserklæring – en erklæring om, at arvingerne er solvente. Baggrunden herfor er den, at arvingerne ved det private skifte hæfter for dødsboets gæld. Det skal dog bemærkes, at der i tilfælde af, at boet måtte vise sig insolvent er mulighed for at ”bakke ud”. Udbakning kræver imidlertid, at arvingerne kan levere dødsboet tilbage.
4. Mindst én arving i boet skal have hjemting her i landet. Bor alle arvinger i udlandet, vil boet dog fortsat kunne skiftes privat. Dette vil imidlertid forudsætte, at der stilles sikkerhed for boafgifternes (tidl. arveafgift) betaling. Bor en enkelt arving i udlandet, vil denne kunne lade sig repræsentere i boet af en arving, der har hjemting her i landet.
5. Endelig er det et krav, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod privat skifte. Dette er en bestemmelse, der meget sjældent anvendes, men vil kunne anvendes, hvis skifteretten f.eks. vurderer, at der er væsentlig risiko for, at boets legatarer (en person som skal arve en bestemt ting f.eks. et maleri) eller kreditorer ikke vil blive dækket, at arvingerne ikke vil fordele arven korrekt, at der ikke vil blive betalt skat og afgift i boet eller lignende.

Arbejdet i det private skifte

Når boet er udleveret til privat skifte, skal arvingerne senest 6 måneder efter boets udlevering indlevere en såkaldt åbningsstatus i boet. Det er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Derudover skal arvingerne i forbindelse med boets slutning indlevere en boopgørelse.

Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i boet er 1 årsdagen for dødsfaldet. Dette betyder med andre ord, at boet skal afsluttes senest 1 år fra dødsfaldet. Alternativ vil boet som hovedregel overgå til bobestyrerbehandling.

Er boopgørelsen simpel, kan man lave den selv. Er det et kompliceret bo, kan en advokat lave den. En boopgørelsesblanket samt andre relevante blanketter til brug ved privat skifte, kan downloades på domstol.dk.

5. Forenklet privat skifte

Hvad er et forenklet privat skifte?

Et forenklet privat skifte er et bo, der skiftes privat (se herom ovenfor), men hvor boets forhold gør, at dette kan ske på en hurtigere og mere enkel måde. Endvidere skal der ved det forenklede private skifte alene betales en retsafgift på 1.000 kr., mod 2.500 kr. (eller 6.500 kr. hvis boets nettobeholdning er over 1 mio. kr.) i et en almindeligt privat skifte.

Et forenklet privat skifte kan finde sted i de situationer, hvor der ikke skal betales afgift. Det vil sige

1. hvor ægtefællen er enearving
2. hvor boet størrelse er over boudlægsgrænsen, men stadig er så begrænset, at der ikke skal betales bo- og tillægsafgift. Det vil sige, at den afgiftspligtige nettobobeholdning pr. dødsdagen skal være mindre end bundfradraget (2024 = 333.100 kr.), og at der ikke må være arvinger, der skal svare tillægsboafgift. Ligeledes må boet ikke være skattepligtigt m.v.

Dertil kommer, at de almindelige betingelser for privat skifte, jfr. ovenfor, skal være opfyldt. Det bemærkes, at der også i et forenklet privat skifte udstedes proklama, og at arvingerne på samme måde som ved privat skifte hæfter for afdødes gæld.

Arbejdet i det forenklede private skifte

I det forenklede private skifte, skal der alene udarbejdes en åbningsstatus, ikke en boopgørelse. Dette hænger sammen med, at boet lukkes pr. dødsdagen (dvs. dødsdagen anvendes som skæringsdag).

Hvor ægtefællen er eneste arving

Det er værd at bemærke, at hvis boet skiftes som forenklet privat skifte med ægtefælle som eneste arving, indtræder ægtefællen i afdødes skattemæssige stilling - på samme måde som ved det uskiftede bo. Det vil sige, at den længstlevende ægtefælle med denne skifteform ikke har mulighed for at lade boet beskatte som selvstændigt skattesubjekt.

6. Bobestyrerbehandling

At dødsboet behandles som bobestyrerbo medfører, at boet enten behandles af en af skifteretten udpeget autoriseret bobestyrer eller af en bobestyrer anført af afdøde i et eventuelt testamente.

En autoriseret bobestyrer er en erfaren dødsboadvokat, der udpeges af skifteretten. Du kan på domstol.dk se, hvem der er autoriserede bobestyrere i din retskreds.

En testamente-udpeget bobestyrer behøver ikke nødvendigvis at være advokat, men vil i langt de fleste tilfælde være det. Det kan f.eks. være en advokat som afdøde har brugt gennem en længere årrække eller en advokat, som har et særligt kendskab til afdødes formueforhold, og som afdøde derfor har tillid til, vil behandle boet hensigtsmæssigt.

Boet behandles f.eks. som bobestyrerbo, hvis afdøde har bestemt det i sit testamente, og hvis arvingerne ikke er enige eller, hvis boet er insolvent. I de tilfælde hvor arvingerne ikke er enige, vil en bobestyrer efter en række nærmere regler kunne træffe bestemmelser om boets behandling.

Bobestyrerens arbejde

Bobestyreren vil typisk indlede dødsbobehandlingen med et indledende møde med boets arvinger. Der opnås på mødet en afklaring af dødsboets forventede forløb/afslutning. Bobestyreren vil gennem dødsbobehandlingen løbende orientere arvingerne om alle væsentlige beslutninger.

Straks efter fristen er udløbet, vil bobestyrer indsende en åbningsstatus til skifteretten og SKAT. Du vil som arving/kreditor modtage en kopi heraf. En åbningsstatus er en formueopgørelse pr. dødsdagen.

I forbindelse med boets afslutning, vil der blive udarbejdet en såkaldt boopgørelse, hvor det beskrives, hvilke aktiver der er blevet solgt fra dødsfaldet og til boets afslutning.

Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i boopgørelsen er 2 årsdagen for dødsfaldet. Medfører boets forhold, at boet ikke kan opgøres endeligt senest pr. 2 års dagen, skal bobestyreren give skifteretten meddelelse herom samt nærmere redegøre for baggrunden. Skifteretten kan herefter bestemme, at skæringsdatoen udskydes.

Boopgørelsen skal senest 2 måneder efter skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde, til hvilket alle arvinger/kreditorer vil blive indkaldt.

7. Insolvent dødsbo

Hvis boets gæld overstiger værdien af boets aktiver, betegnes boet som insolvent. Arvingerne vil derfor ikke arve noget efter afdøde. Dog skal du være opmærksom på, at forsikringer og pensioner som hovedregel udbetales uden om boet. Er boet insolvent, vil det blive behandlet af en bobestyrer.

Reglerne om insolvensbehandling i dødsboer, svarer i vidt omfang til konkurslovens regler. Bobestyrer vil således indrykke proklama i det insolvente bo med henblik på, at kreditorerne kan anmelde deres krav inden 8 uger og med henblik på, at disse kan anmelde en eventuel fortrinsret i boet, jfr. konkurslovens regler.

Begravelsesudgifter er fortrinsberettigede og skal således betales så snart der er likvide midler. Bemærk, at det alene er rimelige udgifter til begravelsen, der er fortrinsberettigede.

Er der ikke tilstrækkelige midler i boet til dækning af en bobestyrers honorar, afholder Skifteretten dette.

Er du arving i et bo, og har du en frygt for, at boet er insolvent, skal du være særlig opmærksom i forbindelse med bestilling af begravelse, idet du som rekvirent hæfter for udgiften i det omfang, den ikke kan dækkes af boets midler.

Det insolvente bo sluttes med indlevering af boopgørelse til skifteret og SKAT, hvori kreditorernes dividende beregnes.

I visse tilfælde viser insolvensen sig først efter et forløb, hvor boet har været behandlet som solvent. Har boet været behandlet som solvent privat skifte, er det afgørende for muligheden for at ”bakke ud af boet” og dermed slippe for den hæftelse, du har påtaget dig i det private skifte, at boet kan leveres tilbage. Så snart insolvensen konstateres, skal skifteretten kontaktes.