Når en nær er gået bort, skal man som pårørende tage stilling til, hvordan man vil sige det sidste farvel. Dette indebærer både, at man skal tage stilling til, hvilke ord der skal siges, men også hvor den sidste mindeværdige afsked skal afholdes.
Er man medlem af folkekirken, kan man holde begravelses - eller bisættelsesceremonien i kirken. Er man derimod ikke medlem af folkekirken, eller ønsker man af andre årsager ikke at afholde ceremonien i kirken, kan man vælge at holde ceremonien i et kapel.
Et kapel er en mindre bygning, der er tilknyttet en kirkegård, et krematorium, et hospital eller et plejehjem. Kapellet er beregnet til at hensætte afdøde i et køligt rum i tidsrummet mellem dødsfaldet og den efterfølgende bisættelse eller begravelse.
Kapellet har også et rum, hvor der kan afholdes begravelse – og bisættelses ceremonier. Kapellet er et ikke-religiøst hus. Alle uanset trosretning har derfor ret til at afholde en ceremoni i kapellet. Kapellerne varierer meget i størrelse. Normalt er der plads til, at omkring 50 mennesker kan være samlet til en ceremoni. I nogle tilfælde kan kapeller dog rumme helt op til 200 mennesker.
Man skal være opmærksom på, at man selv skal betale for at leje lokalerne i et kapel. Det koster typisk mellem ca. mellem 800 - 2.500 kr. afhængigt af hvor man er i landet, og hvilket kapel man lejer. Det koster noget at leje kapellet, uanset om afdøde var medlem af den danske folkekirke eller ej. Det kan dog forekomme, at der er en lidt dyrere takst, hvis man ikke var medlem af folkekirken.
Falder valget på en borgerlig begravelse, hvor ceremonien foregår fra et kapel og uden medvirken af en præst, bestemmer de pårørende selv indholdet af mindehøjtideligheden. Uden medvirken af en præst, der styrer slagets gang, kan det sommetider være svært at finde ud af, hvordan man skal tilrettelægge den. I den forbindelse kan det være en god idé at udpege en ceremonileder, der kan holde snor i begivenhederne.
Er man af en bestemt trosretning, og ønsker man at få en præst eller anden religiøs person ud og holde ceremonien, kan man arrangere dette. Alle trossamfund har mulighed for at afholde en højtidelighed efter deres ritualer og skikke.
Ønsker man derimod selv at stå for ceremonien, skal man selv arrangere og planlægge ceremonien. Nogle bedemænd tilbyder at stille sig til rådighed og hjælpe med at arrangere og planlægge ceremonien eller blot give sparring til planlægningen.
En anden mulighed, hvis man ikke selv har lyst til at stå for det, er at bestille en ceremoni hos eksempelvis Humanistisk Samfund, hvor det koster 3.000 kr. for medlemmer og 3.500 for ikke-medlemmer at få en ceremonileder ud. De udfører ikke bedemandsarbejde og kan i stedet opfattes som et alternativ til den kirkelige betjening.
Til ceremonien vil der desuden være personale tilstede fra kapellet, som vil hjælpe med de praktiske omstændigheder.
https://www.begravelsesguiden.dk/artikler/begravelse/regler-ikke-medlem-af-folkekirken
Kapellet er som hovedregel indrettet ligesom en kirke. Langs rummets vægge er der bænke eller stole, som fører op til enden af rummet, hvor selve ceremoniens ritualer oftest finder sted. Ceremonien vil typisk varer omkring en halv time. Man kan dog anmode om forlængelse, hvis ens planlagte ceremoni tager længere tid.
I kapellet har man mulighed for at give en personlig afsked lige efter afdøde og pårørendes ønsker. Man er ikke bundet af skikke og traditioner, og man kan derfor selv vælge hvad der skal ske, siges og gøres til højtideligheden. Nogle vælger blandt andet at synge sange fra højskolesangbogen, holde taler, fremsige digte, vise billeder, afspille musik eller udføre andre symbolske handlinger for at mindes afdøde. De fleste kapeller stiller desuden organist og korsangere til rådighed. Såfremt ens ønsker ikke strider imod kapellets regler for orden, er alle ønsker mulige og blot fantasien sætter grænser for, hvad der skal foregå til ceremonien.