Forfatter: Thomas Bolbroe, Begravelsesguiden 2017

Indblik i de ceremonielle muligheder

Som pårørende befinder man sig ofte i en svær situation, når man mister en man har kær. Der hersker ofte en stor usikkerhed - for hvordan fungerer sådan et forløb egentlig? I denne artikel vil du blive klogere på, hvilke ceremonielle muligheder du har samt hvilke ting, du skal overveje, afhængig af det valg du træffer.

 

Når vi mister, søger de fleste mennesker svar og afslutning. Er et ungt menneske gået bort, kan det for mange virke urimeligt, at livet er blevet taget fra dem. Er et ældre menneske gået bort, kan der være en anden følelse forbundet med dødsfaldet; ro, savn og accept. Ofte bruges udtalelser såsom, at ”personen havde også levet et langt og godt liv” eller ”var mæt af dage”. Dette betyder dog ikke, at de tilbageværende ikke har behov for at tage afsked med og sørge over den, de har mistet. Ceremonien er én af de måder, hvorpå man kan mindes og tage afsked med en afdød relation.
 

Historisk (Danmark, som et kristent land)

Ceremonier kan foregå på mange forskellige måder. I gamle dage foregik afskeden ved, at man vaskede den afdøde og klædte denne i linned, hvorefter den afdøde blev lagt på strå og stillet i en ligstue. Her kunne de pårørende så komme og kysse deres kære farvel. Ligstuen var stuen i den afdødes hjem, hvilket betød, at familien både spiste og drak i samme rum, hvor den afdøde lå. Når alle havde taget deres afsked, blev den afdøde sunget ud og båret til det sted, hvor jordfæstelsen skulle foregå.

Meget har ændret sig siden dengang. Langt fra alle er i dag religiøse og ligeledes er der mange forskellige religiøse/videnskabelige overbevisninger repræsenteret i dagens Danmark.

Ceremonielle muligheder

Der er mange muligheder, hvis man vil afholde ceremoni for den afdøde – dette er dog ikke et krav.

Kirkelig ceremoni

Hvis man beslutter sig for at holde en kirkelig ceremoni plejer det at foregå på den måde at:

1. Organisten spiller et stykke musik mens gæsterne finder plads i kirken, hvorefter præsten hilser folk velkommen og man synger en salme.
2. Præsten læser en tekst fra biblen efterfulgt af endnu en salme.
3. Efter den anden salme, holder præsten en tale for afdøde eller om det kristne håb om genopstandelse.
4. Der synges endnu en salme, hvorefter kisten bliver båret ud til gravstedet.
5. Ved gravstedet er de pårørende med til at sænke kisten i jorden, hvorefter man beder fadervor.

Efter aftale med din lokale præst, kan der laves ændringer til denne fremgangsmåde – ligeledes kan der være ændringer, hvis kirken ikke har tilknyttet en kirkegård.

Borgelig eller ingen ceremoni

Ligesom, at det ikke er et krav at holde en ceremoni, er det heller ikke et krav hvorvidt den skal holdes i en kirke, kapel eller et helt tredje sted. Man afholder oftest ceremonien i et kapel, hvis den afdøde ikke var medlem af folkekirken eller ikke var troende. Her kan man som pårørende også selv have større indflydelse på hvordan ceremonien skal forløbe, da der oftest ikke er en præst involveret. Der er her mulighed for at vælge at holde personlige taler til ceremonien.

Langt de fleste mennesker vælger at blive kremeret i dag[2], og i den forbindelse vælger nogle at få strøet asken over havet, mens andre hellere vil beholde urnen derhjemme til minde om den afdøde. De fleste vælger dog før eller siden at afholde en ceremoni. Ceremonien kan finde sted i haven i sommerhuset, ved kanalerne i København eller på en båd, hvis afdøde havde en relation til havet. Ceremonien kan ligeledes afholdes i en skov ved en lysning, hvor familien ofte har tilbragt deres søndage sammen eller på en udlandsrejse, hvor familien kan mindes gamle øjeblikke og skabe nye minder i fællesskab.

Donation af legeme til lægevidenskaben

I tilfældet af, at den afdøde har valgt at donere sit legeme til lægevidenskaben, så kan ceremonien enten holdes få dage efter dødsfaldet inden den afdøde bliver afhentet eller efter frigivelsen af den afdøde. Dette kan dog tage op til 2 år, så derfor vælger nogle pårørende helt at undlade at holde en ceremoni.

Mulighederne er mange. Selvom ceremonien ofte afspejler afslutningen på livet eller et farvel til et særligt menneske, så er ceremonien også et sted, hvor de pårørende samles, mindes alle de gode stunder og hylder livet.

Hvad tager de pårørende med sig fra ceremonien?

Mange mennesker føler, at dét at være sammen om at tage afsked er med til at starte en helingsproces. I det ceremonielle rum er det naturligt at vise sine følelser og søge støtte fra de andre deltagere. Man får mulighed for at mindes den afdøde med både ord, musik og billeder eller sågar en video, der repræsenterer den afdødes liv og færden.

Dagen bliver en dag i den afdødes ånd og ofte en dag som de pårørende i årene efter vil markere med en særlig tanke til den afdøde. Mange oplever, at der skabes et sammenhold mellem de mennesker, der deltager i ceremonien grundet den fælles sorg over at have mistet én, der stod dem nær. Ligeledes deler man mange gode minder om stunder, man har haft med den afdøde. På den måde opstår der en form for sammenhold i det ceremonielle rum, en tilknytning til hinanden gennem mindet om den afdøde.

[1] http://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/begravelse/saadan-foregaar-begravelse

[2] I 2015 var andelen af folk der valgte at blive kremeret på 82%: http://livogdoed.dk/temaer/kremering/