Forfatter: Alba Windsmose Rosenkilde

Klimavenlig begravelse

Som de fleste af os efterhånden er blevet klar over, har vores liv her på jorden en pris i klimaregnskabet. Alligevel er det nok de færreste, der har tænkt over, hvor meget CO₂ der egentlig udledes, når døden indtræffer. Når en person går bort, tænker man oftest, at der er to forskellige måder, hvorpå man kan tage afsked med denne jord: Enten bliver man begravet i en kiste, eller også kan man blive kremeret. Begge dele udleder en hel del CO₂ på hver deres måder - men alternativer til dette, findes der alligevel en del af. 

 

Findes der et klimavenligt alternativ?

Klimavenlige alternativer til de traditionelle begravelsesformer har længe været på tale. Allerede under Klimatopmødet i København i 2009, introducerede den svenske forsker og biolog Susanne Wiig-Mäsak, en ny begravelsesform efter klimavenlige forskrifter. Begravelsesformen går ud på, at kroppen bliver frosset ned ved hjælp af flydende nitrogen. Frysetørring eller promovering, som det også kaldes, menes at være et mere miljøvenligt alternativ til jordbegravelse og kremering. Metoden involverer frysning af afdøde til minus 196 grader, herefter vil kroppen blive omrystet til et pulver, som bliver frysetørret. Endvidere er metoden stadig uprøvet, da det svenske firma Promessa, har endnu ikke kunne udvikle den teknologi, der skal til før, at metoden virker i praksis.

Men findes der så nogle klimavenlige metoder eller tiltag, som rent faktisk virker i praksis? Det korte svar er ja. Man kan gøre mange forskellige ting for at gøre sin begravelse mere ”klimarigtig”. De fleste bedemænd i Danmark har klimavenlige alternativer – ikke nødvendigvis til hele forløbet, men i hvert fald til dele af det. Eksempelvis kan man vælge en urne af pap, som er skabt af genbrugspapir. Derudover findes der også kister og urner af bambus, filt, ler og flere andre materialer.

 

Nye metoder på vej – og nogle allerede i gang

I USA, nærmere bestemt Washington, kan man snart, som det første sted i verden, vælge at blive begravet som kompost. Fra maj 2020 kan personer i den amerikanske stat vælge at lade sin krop blive til jord, der senere kan bruges til eksempelvis havearbejde. Et begreb man kalder ´rekompostering´. Ideen bliver af folkene bag betegnet som ”et alternativ til balsamering eller kremation, der er naturligt, sikkert, bæredygtigt og vil resultere i store besparelser på CO₂-udledningen og af landareal”. Tanken er, at man vender tilbage til naturen, og indgår i livscyklussen igen på ny. Efter 30 dage er ens krop blevet forvandlet til tør, næringsrig jord af mikrober, og kan købes på planteskoler til havearbejde.

Et andet amerikansk begravelseskoncept, som er kommet til i løbet af de seneste år, og allerede har vundet indpas flere steder i verden, er ”Eternal Reefs”. Her kan man få blandet sin aske sammen med cement, og blive nedsat på havets bund. Selvom der er den samme udledning af CO₂ ved denne metode, som ved en kremering og urnenedsættelse, så giver man her ”noget tilbage til naturen”. Cementblokkene bliver sat ned i et vækstende koralrev, hvor asken fra afdøde bidrager til skabelsen af nye habitater for fisk og andet liv i havet. De såkaldte ”Reef Balls” bliver brugt i mere end 70 lande gennem over 4.000 forskellige projekter – indtil nu har mere end 700.000 personer valgt at blive en del af ”evighedsrevet”.

Der bliver tænkt og forsket i mange forskellige alternativer til de traditionelle begravelsesforløb. Fra svampedragter, som vækster fra kroppens næring, til muligheden for at bruge sin krop til frø, for senere at blive til et træ. I Danmark er det ikke endnu lovlig at blive komposteret som menneske, men ligesom i udlandet vinder de klimavenlige alternativer også frem. For eksempel kan man blive begravet i en miljøvenlig urne af bønner eller majsmel på et indviet stykke jord til såkaldte skovbegravelser. Skovbegravelser har været lovlige i Danmark siden 2008 – og her bidrager afdøde, som metoden ved evighedsrevet, også til vedligeholdelsen af det naturlige økosystem.

 

Hvor stort er klimaaftrykket?

Der er svært at sige præcis, hvor stort et aftryk et begravelsesforløb har på klimaet. Man ved dog, at CO₂-udledningen ved en kistebegravelse, er betydeligt mindre, end ved en kremering – men det er ikke det eneste man skal have i tankerne, når man taler om det klima- og miljørigtige valg. For hvad med udledningen af metangasser og andre skadende bakterier? Kistebegravelser forhindrer, at lig bliver effektivt nedbrudt. Denne langsomme forrådnelsesproces skaber svovlelskende bakterier, som kan sive ned i jorden og forurene grundvandet. Derudover ved man også, at kistebegravelser udleder metan, men hvor meget det udleder, har man ikke målinger på.

Når man derimod kigger på kremeringsprocessen, er der vidt forskellige meninger om, hvor skadeligt det egentlig er for miljøet. Målingerne på CO₂-udledningen ved en kremering spænder fra alt mellem 17 til 400 kilo per lig. Nye brændere og filtre på krematorierne har gjort kremering mere effektiv og mindre forurenende, men de frigiver stadig kemikalier som dioxin, kuldioxid og kviksølv i atmosfæren – og energien, som bliver brugt til en kremering, er også stadig stor. Noget af overskudsvarmen fra kremeringen bliver af de fleste  krematorier videresendt og brugt til at varme danske husstande op, så dette er også værd at have in mente.

Guide til begravelsen