Forfatter: Martin Mikkelsen, Begravelsesguiden 2017

Kremering - sådan fungerer det

Når man mister, skal der ofte tages stilling til, hvorvidt afdøde skal begraves eller bisættes. Er du i tvivl, kan du med denne artikel få et nøjagtigt indblik i forløbet omkring en kremering

Fra mindehøjtideligheden til krematoriet

For at blive klogere på kremering som fænomen, besluttede vi os for at følge et kremeringsforløb. I samme forbindelse snakkede vi med Allan Vest fra Danske Krematoriers Landsforening, DKL[1].

Fra Ceremoni til krematorium

Efter den kirkelige ceremoni var overstået, blev kisten båret ud til rustvognen af de pårørende. Kisten blev langsomt kørt ind i bilen, mens de fremmødte ønskede et sidste farvel. Et smukt og rørende øjeblik. Da kisten var kørt på plads i rustvognen, gav en pårørende et bekræftende nik til bedemanden, som roligt lukkede bagsmækken og kørte langsomt ud af kirkegårdens grussti mod krematoriet.

Ankomst til krematoriet

Det var på forhånd arrangeret, hvornår bedemanden ankom med rustvognen til krematoriet, så der stod en krematoriemedarbejder klar og ventede ved ankomst. Herfra blev kisten kørt ind i et ventekammer.

Selve krematoriet lå I smukke, grønne omgivelser omringet af træer, buske og blomster. En mere idyllisk beliggenhed, end vores umiddelbare forestilling. Inden kremeringen, gav en krematorieansat os rundvisning på stedet. Vi kunne tydeligt se, at de ansatte lagde en dyd i at holde krematoriet flot og kunne ligeledes mærke en faglig stolthed over deres samfundsfunktion og erhverv.

Selve kremeringsprocessen

Kisten blev roligt kørt hen til ovnen og sat klar til at køres ind. Selve kremeringen tog omkring halvanden time, hvor ovnen efterfølgende skulle køle ned i en times tid. Ovnen var konstrueret, så asken lå samlet et niveau under, hvor kisten var kørt ind. På denne måde kunne asken samles og kommes i urne.

Urnen blev da fragtet over til kirkekontoret, som lå ved siden af krematoriet. Her ville den stå indtil pårørende skulle afhente den og køre den til gravstedet. Kirkekontoret var i øvrigt hyggeligt indrettet.

Facts om kremering

Hvorfor er kremering en stigende tendens?

Den stigende tendens skyldes primært afdøde, såvel som pårørendes holdning, tradition samt de økonomiske aspekter.

Holdning:

Valget om at skulle kremeres hænger ofte sammen med de forureningsmæssige aspekter, der er forbundet til dette. Kremering er opstået i storbyer, for at forebygge forurening med forrådne kroppe. Ligeledes har der i storbyer været pladsmangel, og da både en urnes rumfang og nedbrydningsprocess er mindre end en kistes, er kremering mere hensigtsmæssigt.
I København har der ikke været plads til, at alle skulle kistebegraves, hvorfor man har argumenteret for at benytte kremering. Af samme årsag ses det statistisk, at kvotienten for kremering på landsplan er højere øst for Storebælt, pga. København[2].

Tradition:

Derudover spiller tradition en rolle. Hvor det før i tiden var mest almindeligt at blive kistebegravet, er det nu mest almindeligt at blive kremeret. Det har igennem tiden været et storbyfænomen at lade sig kremere, men langsomt er det også blevet mere populært på landet, hvorfor denne forskel løbende udlignes.

Økonomi:

Økonomi er ligeledes en medvirkende årsag til valg af kremering, da det er billigere i forhold til fredningsperioden. Ved både urne- og kistebegravelse skal man betale for en fredningsperiode, men længden af denne periode er forskellig.
Kistegrav: Mindst 20 år (Man skal betale for 20 år)
Urnegrav: Mindst 10 år - derefter kræves der forlængelse.
Fællesgrav: 10 år, koster ikke mere selvom man ligger det længere.

Priser for landets krematorier

Hvorfor er der prisforskel mellem landets krematorier?

Prisen for kremering varierer mellem landets krematorier og ligger i intervallet 1.802,00 kr. til 3.263,00 kr. Denne forskel skyldes dels, at landets kommuner betaler og fordeler kirkeskat forskelligt. Herunder støtte til kremering. Men derudover har ejerskabet af krematoriet også en betydning. Landets krematorier ejes enten af den lokale kirke eller kommune. Inden for det folkekirkelige må det ikke være overskudsforretning. Er du interesseret i at høre taksterne for de enkelte krematorier, samt hvilket krematorium, der er billigst og tættest på dig, er du selvfølgelig meget velkommen til at ringe til vores hotline for yderligere info[3].

Hvad afgør ventetiden og prioritering for kremering?

Dato for dødsfaldet fastsætter primært prioriteringen i forhold til kremering. I næsten alle tilfælde er ceremonien før kremeringen, hvilket selvfølgelig også har betydning. Alle skal som udgangspunkt være enten begravet eller kremeret indenfor 14 dage.

Askespredning eller urnenedsættelsen

Den afdødes aske kan blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. På borger.dk kan du finde en blanket ”Spredning af aske over åbent hav”, som du kan udfylde og printe ud. Læg den udfyldte og underskrevne blanket sammen med dine øvrige papirer som de efterladte får brug for.

Det er muligt at tilkendegive sit ønske om askespredning på almindeligt papir. Du skal blot sørge for at dit navn, din adresse og dit cpr. nr. er anført på dit skriftlige ønske. Husk datering og underskrift. Kravet om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om, at asken skal spredes over åbent hav, kan fraviges, såfremt der ikke hersker tvivl om, hvorvidt det var afdødes ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges.

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.

De tilladelser som Kirkeministeriet har givet frem til udgangen af 2008, vil fortsat være gældende. Hvis du allerede har fået en tilladelse fra Kirkeministeriet til, at din aske til sin tid kan spredes over åbent hav, så gælder denne tilladelse stadig, og du skal ikke foretage dig yderligere. [4]

En krematoriemedarbejder varetager følgende opgaver:

Modtagelse af kister
Kremeringen af afdøde
Udlevering af urner
Vedligeholdelse af tekniske installationer
Rengøring og vedligeholdelse

Landets krematoriemedarbejdere deltager løbende i kurser med efteruddannelse og sparring som primære formål.

Typisk er det bedemanden, der er kunden. Men der er også mange pårørende, som selv henter urnen efter kremering. Afhentning af urne foregår som regel ved kirkegårdskontoret, på nær ved fælles krematorierne i hhv. Ringsted og Kolding, hvor det er direkte på krematoriet.

Der er formelle krav til hvilke kister, der må benyttes til begravelse (Kistedeklarationen)

Kisten må kun indeholde en begrænset mængde af skadeligt og miljøforurenende materiale.
Producenten SKAL være anmærket på kisten.
Kisteproducenter kan få tildelt godkendelsesnummer og bogstav af Danske Krematoriers Landsforening
Hvis et krematorium konstaterer uoverensstemmelser mellem de kister de modtager og kistedeklarationen, skal der ske indberetning til Danske Krematoriers Landsforening, som tager kontakt til kisteproducenten
Kistens mål må maksimalt være: Længde 210 cm - Bredde 80 cm - Højde 80 cm