Forfatter: Torben Anbert, Psykolog, aut.

KORT om SORG

Vi reagerer alle sammen forskelligt, når vi mister. Derfor kan det kan være en stor hjælp at forstå hinandens måder at håndtere tabet på. I denne artikel sætter den erfarne psykolog, Torben Anbert, ord på sorgen.

Sorg har mange udtryk

Når et menneske, vi står nær, dør, er den naturlige tabsreaktion sorg. Men sorgen kan have mange udtryk, vi reagerer forskelligt, og ydermere reagerer vi forskelligt til forskellige tider på forskellige tabssituationer. Der er derfor ikke nogen rigtig måde at mærke sin sorg og udtrykke den på - der er mange ’rigtige måder’!

Når vi erfarer, at en nærtstående er død, kan det være en ventet besked, eller det kan komme fuldstændig uventet, som et lyn fra en klar himmel. Og selv den ventede besked kan alligevel komme bag på en. Ligesom det kan vare længe før man til fulde forstår, at der er tale om et endegyldigt farvel.

Nogle vil reagere kraftigt og udtrykke følelser af fortvivlelse, desperation, håbløshed og savn. Andre vil reagere mere indadvendt, måske føle sig lammede, måske føle en stor tomhed. Mange vil svinge mellem forskellige reaktioner - og mellem ikke helt at kunne begribe det skete, og til andre tider at være overvældet af savnet.

Hvis dødsfaldet er sket under voldsomme omstændigheder, f.eks. en trafikulykke, hvor man selv har været involveret, kan der også være stærke indtryk herfra, der samtidig trænger sig ubehageligt på. Sådanne traumereaktioner kan det være vigtigt at få professionel psykologhjælp til.

Hvis man er meget tæt på den afdøde, vil den første uge efter dødsfaldet typisk kræve mange beslutninger og kræve stillingtagen til en række praktiske spørgsmål, ikke mindst omkring bisættelsen eller begravelsen.

Reaktioner på tab

Efter bisættelsen/begravelsen melder den nye virkelighed sig ofte med fornyet styrke. Og de følelsesmæssige tabsreaktioner kan blive stærke: gråd, fortvivlelse, savn, tomhed, håbløshed, overvældende ensomhedsfølelse. Ligesom en følelse af meningsløshed, eventuelt også med eget liv, kan indfinde sig - måske vekslende med en søgen efter en mening med det skete - en mening med, at den nærtstående skulle dø.

Det er også en naturlig tabsreaktion at føle vrede. Og vreden kan rette sig mange steder hen: mod skæbnen / mod Gud, der har tilladt denne død; mod afdøde selv, der måske opleves ikke at have passet godt nok på sig selv; mod andre familiemedlemmer eller venner, hvis støtte savnes, og som ikke synes at forstå, hvor sorgfuldt det er; eller mod én selv i form af skyldfølelse

Krav fra omverdenen

Ikke desto mindre, melder verdenen sig snart igen med sine krav til arbejdsindsats, praktiske gøremål og sociale aktiviteter. Og det på godt og ondt. Godt, at der er ønsker og forventninger til ens arbejdsmæssige og sociale aktivitet, der viser, at der stadig er indhold i tilværelsen. Mindre godt eller slemt kan det føles, når ens energi og overskud midt i sorgen slet ikke står mål med omverdenens krav og forventninger.

Fokus på tab skiftende med fokus på livet nu og i fremtiden

I sorgprocessen svinger vi mellem på den ene side at fokusere på tabet og på den anden side at fokusere på livet nu og her og i fremtiden.

Når vi fokuserer på tabet, mindes vi afdøde; mindes de mange oplevelser, vi har haft sammen; tænker på det, han eller hun nåede her i livet; tænker på det, han eller hun ikke fik oplevet og på de oplevelser, vi også skulle have oplevet sammen. Vi fyldes med savnet, dvæler ved sorgen, føler den tomhed, der er tilbage efter den mistede og oplever måske en meningsløshed i forhold til livet her og nu og i forhold til fremtiden. Sorgen kræver sin plads og kræver sin tid. Det kan føles opslidende, men er et nødvendigt sorgarbejde. Og når det er svært, er det godt at finde nogen at dele sorgen med.

Når vi fokuserer på livet i øvrigt: det sociale liv med familie og venner, arbejdslivet med dets udfordringer, og på forskellige aktiviteter, får vi i begyndelsen af perioden efter tabet en tiltrængt pause i det direkte sorgarbejde. Glæden ved livet, ved vennerne og ved aktiviteterne, er næppe den samme som før. Glæden overskygges af sorgen, og nogle stiller spørgsmål ved, om de overhovedet kan tillade sig at føle glæde, når den afdøde ikke får del i den. Efterhånden vil de fleste dog opleve en større (måske sorgblandet) glæde og forventeligt også en større energi i forhold til livets udfordringer. Ligesom det bliver muligt igen at tænke i fremtid.

Netop svingningen mellem disse to ’spor’: det tabsorienterede spor og det aktivitets- og fremtidsrettede spor, udgør den helende sorgproces og er den samlede og samlende bearbejdning af tabet af afdøde.

Professionel hjælp

Når sorgen synes for overvældende, når den varer ved og ikke er til at slippe, kan det være en god ide at opsøge professionel psykologhjælp. Det samme gælder, hvis relationen til den afdøde har været kompliceret eller konfliktfyldt. Og hjælp kan også være nyttig, hvis der er relationer til andre af de efterladte, der er konfliktfyldte. Ligeledes kan det som nævnt være nyttigt med psykologhjælp, hvis der er voldsomme eller traumatiske omstændigheder omkring dødsfaldet.

Torben Anbert
Psykolog, aut.
Specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi