Forfatter: Alba Windsmose Rosenkilde

Coronavirus og begravelsesforløb

En ny pandemi har ramt Danmark. Mediernes opmærksomhed på emnet er stor, og spørgsmålene fra befolkningen mange. Virusudbrudet har allerede nu lagt sig dybt i den kollektive bevidsthed, og har endda ændret store dele af vores hverdagsliv og arbejdsgang. Statsministeriet har i skrivende stund valgt “at lukke Danmark ned”, og det er ikke længere muligt at rejse ind i landet, ved mindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Men hvor farlig er virussen COVID-19 i virkeligheden? Og hvad betyder nedlukningen for afskeden med vor kære? 

Dør man af COVID-19?

Der svirrer mange forskellige tal om corona-virussens dødelighed. Den tredje marts meddelte WHO’s generaldirektør, at COVID-19 havde en dødelighed på 3,4 procent målt på de kendte tilfælde af smitten. Til sammenligning dør der færre end 1 procent under en normal influenzasæson, sagde generaldirektøren. Tallene lyder skræmmende, men man skal huske at tage højde for, at procentsatsen er et kvalificeret bud. WHO har af den grund også vurderet, at der er et stort mørketal - altså en procentdel som ikke bliver medregnet, og derfor vil være skjult i statistikken. 

Det er svært at måle på dødeligheden og smitteudbredelsen, og der vil nok gå noget tid, før der kommer nogle konkrete tal og målinger. I en hvilken som helst epidemisituation har man i starten altid fokus på de sværeste og værste tilfælde. Efterhånden som tiden går, vil sundhedssektoren og det offentlige “få mere overskud”, og begynde at undersøge de andre mildere tilfælde. I starten af en epidemi vil man derfor altid se højere tal for dødelighed end senere hen. 

De svage og ældre er i risikogruppen 

Hvis man har et sundt helbred, behøver man ikke at spekulere for meget i virus udbruddet. Ikke desto mindre skal man tage hensyn til ens medmennesker. For der er flere befolkningsgrupper, som er mere udsatte, og kan risikere at miste livet til epidemien. Når vi som mennesker når op i 60 års alderen, begynder livsstilssygdomme at vise sig. De aldersrelaterede sygdomme er dem som gør os mere udsatte. Derfor vil personer med andre kroniske sygdomme, som eksempelvis kræft, hjerteproblemer og KOL, også være i forhøjet risiko for at blive meget syge, eller i værste tilfælde, miste livet til virussen. 

Hvordan skal man forholde sig til dødsfald under COVID-19 epidemien? 

Alle offentlige dele af samfundet er omfattet af statsministeriets tiltag for undgåelse af smittespredning - dette gælder også det kirkelige virke. Dette betyder, at gudstjenesterne i folkekirkens kirker er aflyst i de kommende 14 dage. Det samme gælder menighedsråds aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer, hvor menighedsrådet er vært. Alle frivillige foreninger og trossamfund er derudover blevet opfordret til at aflyse arrangementer. 

Kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelser/bisættelser er ikke offentlige, men er omfattet af forbud mod forsamlinger af flere end 100 mennesker. Folkekirkens biskopper har udsendt nærmere vejledning til præster og menigheder. Alle ansatte og medarbejdere ved folkekirkens stiftsadministration og menighedsråd skal, så vidt som det er muligt, arbejde hjemmefra. 

Corona-udbruddet påvirker vores afsked med de døde - ihvertfald i de næste to uger. Folkekirken og resten af begravelsesvæsenet i Danmark er berørt. Der vil være begrænsninger ved begravelseshandlingen i form af deltagerantal og samvær, men derudover vil flere begravelser og bisættelser også blive udskudt. 

Vesterbro Sogn i København besluttede i onsdags at lukke helt ned for alle kirkelige handlinger, heriblandt begravelser, på grund af COVID-19. Beslutningen betød at hele syv kirker blev lukket ned, beslutningen blev dog ændret igen torsdag - begravelser og bisættelse kan af den grund foreløbigt finde sted under særlige forhold. Endvidere kan beslutningen være et udtryk for, at kirkerne overvejer om det er forsvarligt, at afholde begravelses- og bisættelsesforløb i den kommende tid. Derudover har flere af de københavnske kirker valgt ikke at afholde ceremonier med mere end 50 deltagere. 

Det kan dog i nogen henseende forsvares at opretholde driften i bedemandsfaget, da det kan skabe problemer med køle- og krematoriumkapacitet, hvis der ikke bliver afholdt og gennemført begravelsesforløb i de næste to uger. 

Alle forholdsregler vil blive taget, og af den grund skal bedemændene iføre sig handsker, visir og væskeafvisende beklædning, når en person, der har været smittet med COVID-19 skal håndteres. Ifølge Kirkeministeriet er der dog ingen risiko for smitte gennem kister eller aske. 

Myndighederne har tidligere meddelt, at de har en forestilling om, at omkring 600.000 danskere kan blive smittet med virussen. Hvis dette skøn bliver til virkelighed, vil det føre til en stigning i antallet af døde. Men der er ikke nogen udsigter til en paniksituation.

Guide til begravelsen