Valg af gravsted

Som noget af det sidste inden selve begravelseshandlingen, skal du vælge et gravsted. Dette er ikke nødvendigt, hvis afdødes familie i forvejen ejer et.

Ved en begravelse (i modsætning til en bisættelse) transporteres kisten til gravstedet, når ceremonien er afsluttet. Hvis du bruger en bedemand, skal denne oplyses om adressen på henholdsvis afhentningsstedet og gravstedet.

Ved bisættelse skal afdøde transporteres til krematoriet. Hvis du bruger en bedemand skal denne oplyses om adressen. Du kan selv afhente urnen på krematoriet og nedsætte den efter aftale med kirkegårdskontoret.

Hvis du skal vælge gravsted, bør du være bevidst om

• Hvilken type gravsted, du skal bruge
• Fredningstid og vedligeholdelse
• Prisen for erhvervelse af gravsted

1. Typer af gravsteder

Det kan være en god idé at finde et gravsted, hvor nærmeste pårørende ligger begravet. Hvis afdøde havde et særligt ønske eller var nært knyttet til en bestemt kirkegård, skal dette ønske fyldestgøres.

Du kan vælge imellem flere typer gravsteder. Hvis familien ikke i forvejen har et familiegravsted, skal du i forbindelse med begravelsen have brugsret til et gravsted. For at få et gravsted, kontakter du kirkegårdskontoret, der kan vise dig, hvilke gravsteder, der er ledige. Der er ofte flere forskellige former for gravsteder, du kan vælge imellem.

De mest almindelige gravstedstyper

• Kistegravsted
• Urnegravsted
• Urnegravsted i fællesgrav
• Askefællesgrav eller de ukendtes grav
• Askespredning på åbent hav
• Urnenedsættelse på privat grund

Hver kirkegård fastsætter i deres kirkegårdsvedtægter de regler og rammer, der gælder for kirkegården. Her står fx. takster for, hvad det koster at få brugsret til et gravsted. Prisen på brugsretten kan være forskellig alt efter, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej og afhængig af, om afdøde boede i den pågældende kommune.

Kistegravsted

Et kistegravsted har normalt hæk eller stenkant omkring sig. Som udgangspunkt vil det mindst være tre kvadratmeter, og er beregnet på en enkelt kistegravplads. Kirkegårdene fastsætter den endelige størrelse i deres vedtægter.

Du kan normalt selv vælge beplantningen og gravstenen, og der kan også nedsættes urner i et kistegravsted. Du har pligt til at vedligeholde gravstedet, men kirkegården kan gøre det mod betaling.

Urnegravsted

Der gælder det samme for et urnegravsted som for et kistegravsted. Som udgangspunkt vil et urnegravsted mindst være 0,5 kvadratmeter.

Urnefællesgrav

En urnefællesgrav er kendetegnet ved, at de enkelte gravsteder ikke er afgrænset af en hæk eller lignende fra hinanden. Du får at vide, hvor urnen er nedsat.

På nogle kirkegårde får du mulighed for at lægge blomster på gravstedet. På nogle urnefællesgrave, kan det også lade sig gøre at anbringe en navneplade, hvor urnen er anbragt. Reglerne for det står i kirkegårdsvedtægterne.

Askefællesgrav eller de ukendtes grav

Askefællesgraven er derimod helt anonym. Den kaldes også for de ukendtes grav, fordi der ikke er nogen markering af, hvor den enkelte urne er nedsat.

Askespredning på åbent hav

Udover begravelse eller bisættelse på en kirkegård, kan du vælge at lade afdødes aske blive spredt over åbent hav. Dette forudsætter dog, at afdøde skriftligt har udtrykt ønske herom.

Urnenedsættelse på privat grund

For at få lov til at nedsætte urnen på privat grund, skal du skriftligt søge Stiftsøvrigheden om tilladelse, ligesom de kan oplyse om de nærmere bestemmelser.

2. Fredningstid og vedligeholdelse

Der er pligt til at holde et gravsted i pæn stand. Hvis du ikke selv vil gøre det, kan du mod betaling få kirkegårdens personale til det. Priserne kan variere fra sted til sted, men du kan få alle oplysninger om gravsteder, priser og vilkår på den enkelte kirkegård.

Brugsretten til gravstedet er også det, der normalt kaldes fredningstiden. Fredningstiden for et kistegravsted skal mindst være 20 år, hvor fredningstiden for et urnegravsted eller et gravsted på en fælles gravplads, er 10 år. Det er den tid, der skal gå, før man kan grave på samme sted igen. Det er som regel muligt at forny brugsretten, når fredningstiden udløber. Det følger af hver kirkes kirkegårdsvedtægter, hvilke lokale regler og rammer der er på området.

3. Priser for erhvervelse af gravplads

Hver kirke har ved lov udarbejdet en vedtægt, hvori taksterne for en begravelse står beskrevet. Disse varierer fra kirke til kirke, hvorfor du bør kontakte kirken for at høre om priserne.

Grundtanken er, at folkekirkens medlemmer ikke skal betale for begravelsen, da de har betalt til kirken gennem kirkeskatten. Derfor er gravpladsen i mange tilfælde gratis. Hvis der er omkostninger forbundet med køb af gravplads, medregnes disse som et passiv i boet (læs mere om dette i afsnittet Skifteretten).

Har den pårørende kun få penge, har denne uden omkostning ret til en gravplads. Hvis afdøde ikke har nogle pårørende, afholder kommunen udgiften til gravplads.

Det er kirkegårdsbestyrelsen, der modtager betaling for gravpladsen. I de store kommuner er det ofte kommunen selv, som er kirkegårdsbestyrer, mens det i de mindre kommuner ofte er menighedsrådet.