Sørger ej for dem, der sove
med Guds fred i gravens skød!
De på ny skal Herren love,
takke højt for hvile sød,
ja, for sejer over døden,
ungdomsliv i morgenrøden,
gildesfærd ad kongevej
til den sal, som synker ej.
Selv han os har åbenbaret,
til de ømme hjerters trøst,
at når han i sky forklaret
skrider frem med tordenrøst,
først han, når basunen gjalder,
gravens folk til lyset kalder,
vinker så fra mark og by
alle sine op i sky.
Kristne! hvilken morgenrøde,
mange mørke timer værd,
når vi, levende og døde,
mødes med vor Herre kær,
skal i Himlens glans og ære
evig hos vor frelser være,
love Gud med englerøst!
Husker, det er Herrens trøst!