Min død er mig til gode,
thi Jesus er min ven,
så dør jeg vel til mode
fra verdens jammer hen.
Jeg dør med frydetanker,
thi jeg er Jesu lem,
jeg letter glad mit anker
og sejler trøstig hjem.
Nu har jeg overvundet
og stridt den gode strid,
i Jesus har jeg fundet
min Fader mild og blid.
Når jeg for ve og smerte
ej mere tale må,
så lad dig ret til hjerte
mit hjertes sukke gå!
Når livets lys udslukkes,
alverden bliver sort,
når jeg skal dø og rykkes
fra tidens jammer bort,
da lad mig sove stille
med et fornøjet sind
og gudhengiven vilje
i Jesu arme ind!
O du min frelses klippe
og trøst i al min ve,
lad troen dig ej slippe,
før jeg dig hist kan se!